Mørke rander under øjnene og hule øjne

Kvindeansigt

Mørke rander under øjnene og hule øjne

Mørke, hule rander under øjnene kan løftes med ikke-permanente fillere og udbedre et træt og ofte mørkt look i området. En behandling, der er let at få foretaget med et overbevisende resultat. Du får forbedret spændstigheden, fylden og tonen i huden under øjnene.

  • Har du tydelige mørke rander under øjnene?
  • Har du mistet fylde i huden under øjnene, ar de blevet mere hule?
  • Får du tit at vide, at du ser træt ud?

Ikke-permanente fillere reducerer dine mørke rander under øjnene og hule øjenomgivelser

I DermoCosmetic tilbyder vi at behandle dine mørke rander og hule øjenomgivelser med ikke-permanente fillere. Du kan vælge at blive behandlet i vores klinikker i København, Virum eller Aalborg.

Behandling af rynker og furer i hele ansigtet inkl. under øjnene, før/efter

Før-efter behandling af mørke rander under øjnene

Fordybningen af huden under øjnene løftes med ikke-permanente fillere, så den kommer op i niveau med den omkringliggende hud. Dette minimerer det trætte og ofte mørke look, som rander kan give og fjerner fokus fra mindre poser under øjnene.

Vi supplerer ofte behandlingen med IPL behandling ved karudvidelser som årsag til farveændringen.

Behandling af mørke rander og rynker ved øjnene. før/efter

Før-efter behandling af mørke og fordybede rander under øjnene ("Tear Through")

Har du løs og kreppet hud i øjenomgivelserne, kan vi behandle huden med CO2 fraktioneret laser.

Hvordan foregår en behandlinger under og omkring øjnene med ikke-permanente fillere?

Vi har stor erfaring i netop denne behandlingsform, som kræver en vis ekspertise. Ved at lægge produktet under øjnene minimeres fordybningen i huden under øjnene og de mørke rander reduceres.

Behandlingen udføres ved at der laves et lille hul på siden af kinden, Produktet føres ind med en pixl-nål. Herved undgår man at skulle stikke oppe ved øjnene, ved at der kun er tale om to små injektioner, reduceres risikoen for blå mærker markant. Du skal dog forvente hævelse de første par dage efter i det behandlede område.

Behandling af dybe, mørke rander under øjnene, før/efter

Før-efter behandling af mørke rander under øjnene

I DermoCosmetic kan vi tilbyde dig behandling under øjnene udført med kun et par stik i huden. En behandling, der er let og har et overbevisende resultat. Du får forbedret spændstigheden, fylden og tonen i huden under og omkring øjnene.

Hvor lang tid holder effekten af en behandling af mørke rander under øjnene?

Effekten af behandlingen varer normalt 1 – 1 ½ år. Nogle gange kan man med fordel gentage behandlingen med en mindre mængde af produktet efter ca. 3/4 år.

Holdbarheden forlænges hvis du husker, at få gentaget behandlingen regelmæssigt i starten, så du således får ”fyldt ovenpå”. Husker du dette, vil der med stor sandsynlighed også skulle anvende mindre mængde produkt næste gang, for at du kan få samme effekt som ved første behandling.

Hvad skyldes mørke rander under øjnene og hule øjenomgivelser?

Der kan være forskellige årsager til mørke rander under øjnene og hule øjenomgivelser (typisk under øjnene). Det kan være medfødt, mørke rander under øjnene er ofte noget, man ser går igen hos ens familiemedlemmer.

Mørke rander og hule øjenomgivelser kan også opstå senere i livet. Typisk skyldes det, at huden under øjnene med alderen bliver tyndere. De fine blodkar ses tydeligt igennem huden som en mørk rand. Med alderen synker fedtvævet samtidig ned omkring øjnene eller bliver mindre. Musklen omkring øjet skinner da igennem huden. Som resultat heraf ser øjnene hule ud.

En kombination af synlige blodkar og fremtrædende øjenmuskulatur giver et ekstra hult udseende under øjnene. Resultatet er alt i alt ofte et træt udseende. Især hvis huden i øjenomgivelserne samtidig er blevet løs og kreppet.

Hvordan kan jeg være sikker på, hvad den bedste behandling af mine øjenomgivelser er?

I forbindelse med en konsultation, kan vi vurdere, hvilken behandling, der vil være den rette for dig. Et operativt indgreb, en laserbehandling eller en behandling med ikke-permanente fillere. Vi er nok den klinik i Danmark, der udfører flest af denne type behandlinger om året.

Hvis der er tale om deciderede poser under øjnene, er løsningen i de fleste tilfælde en nedre øjenlågsoperation hos en erfaren øjenlæge eller plastikkirurg. DermoCosmetic henviser gerne til læger, der har særlig erfaring med denne type operation.

Hvor stor mængde ikke-permanent filler skal der til ved behandling af mørke rander under øjnene?

Der anvendes typisk 0,5-1 ml. af produktet i forbindelse med behandlingen. Ofte vælges at foretage behandlingen over 2 gange, så man minimerer muligheden for midlertidige hævelser i det behandlede område.

Forbigående bivirkninger af behandling med ikke-permanente fillere til mørke rander under øjnene

Forbigående bivirkninger i de behandlede områder er blå mærker, hævelse og rødme. I 1 ud af 2000 behandlinger har man iagttaget bumselignende udslæt. Disse bivirkninger forsvinder i løbet af få dage og indtil få uger uden mén.

Infektion ses sjældent. Enkelte får et bumselignende udslet i området og herpes forkølelsessår kan reaktiveres. I meget sjældne tilfælde kan der ske en dannelse af langvarige granulomer (bindevævsknuder under og i selve huden).

Afhængig af indsprøjtningsteknikken kan der forekomme ujævnheder i deponeringen af filleren og evt en overkorrigering af rynken. Dette svinder helt i takt med at filleren absorberes. I nogle tilfælde kan man anvende et specielt enzymmiddel til at opløse filler.

Ring for yderligere information om behandling af mørke rander under øjnene.

En behandling med ikke-permanente fillere er velegnet til at reducere mørke rander under øjnene og skabe fylde i hule øjenomgivelser.