Konsultation, betænkningstid og kontrol
Konsultation, betænkningstid og kontrol
Vi tager os altid tid til at konsultere dig, inden vi går i gang med en behandling. Uanset om du behandles samme dag, eller du først kan blive behandlet senere efter Styrelsen for Patientsikkerheds regler (betænkningstid).
En grundig vejledning og dialog forud for den kosmetiske behandling er vigtig, både for dig og for os. Udover sikkerhed og høje faglige standarder, handler kvalitet for os også om grundig vejledning, afstemning af forventninger og ærlighed.
Afstemning af forventninger er et fælles projekt. Som behandlere kan vi vurdere, hvilke behandlinger der vil være de mest optimale for dig, for at du kan opnå den ønskede effekt, og dine ønsker og behov dermed kan blive realiseret. Vi råder ofte til at gå "forsigtigt til værks" og starte med netop det "problem", som fylder mest, når du ser sig selv i spejlet.
Læs mere om kvalitet og sikkerhed i DermoCosmetic. Vi står til din rådighed for at besvare spørgsmål før, under og efter behandlingerne.
Konsultation og kontrol er gratis hos DermoCosmetic med enkelte undtagelser *)
*) Vi tilbyder dig gerne en speciallægekonsultation hvis du ikke ønsker behandling, men f.eks. blot ønsker at få en "second opinion" på en tidligere gennemført behandling i anden klinik. Et prisfornuftigt honorar betales herfor, se nedenfor:
Konsultation og recept | Priser | Bemærkninger |
---|---|---|
Konsultation | Gratis | Målrettet behandling i DermoCosmetic |
Speciallægekonsultation | 1500 kr. | F.eks. hvis du ønsker en "second opinion" eller rådgivning om din hud uden behandling |
Recepter | 250 kr. | Recepter udskrives kun i forbindelse med et behandlingsforløb i DermoCosmetic |
Betænkningstid mellem konsultation og behandling
Ifølge Styrelsen for Patientsikkerheds regler, kan nogle behandlinger gennemføres samme dag, du er til din første konsultation. Andre er omfattet af en betænkningstid på enten 48 timer eller 1 uge, før du må modtage behandling. Endelig er der behandlinger / behandlingsmetoder, som ikke er reguleret af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Du er sikkert selv stødt på klinikker eller har venner, som er blevet behandlet uden betænkningstid, dvs. uden at måtte vente f.eks. 48 timer på at få en behandling med ikke-permanente fillere eller med Botox/Azzalure. Dette er ulovligt og Styrelsen for Patientsikkerhd giver påtale til disse klinikker og lukker disse, hvis de gentagne gange ikke overholder betænkningstiden.
Klinikker der vælger at se bort fra betænkningstiden, er nok også parate til at tilsidesætte din sundhed og sikkerhed på andre områder. Betænkningstiden er til for at beskytte dig og give tid til at revurdere om du ønsker behandling, efter at have fået grundig information om effekt og potentielle bivirkninger ved behandlingen.
Krav om betænkningstid | Behandling / behandlingsmetode |
Bemærkninger |
---|---|---|
Uden betænkningstid | Laser og IPL behandlinger (undtaget er CO2 behandlinger på kosmetisk indikation) Peelinger |
Reguleret af Styrelsen for Patientsikkerhed |
Uden betænkningstid | Tatoveringsfjernelse med laser CoolTech |
Ikke reguleret af Styrelsen for Patientsikkerhed |
48 timers betænkningstid | Ikke permanente fillere + Skinbooster (Restylane) Profhilo Sunekos Botox/Azzalure Sklerosering |
Reguleret af Styrelsen for Patientsikkerhed |
1 uges betænkningstid | CO2 laser behandlinger Semi-permanente fillere: Sculptra og Radiesse Morpheus8 TCA peeling |
Reguleret af Styrelsen for Patientsikkerhed |
Det kan virke “unødvendigt”, at du ikke kan komme direkte til f.eks. en Botox behandling i en ny klinik, når du allerede har prøvet det før mange gange i en anden klinik. Også i dette tilfælde gælder Sundhedsstyrelsens regler om betænkningstid dog.
Når du først har været til konsultation for f.eks. Restylane i en klinik, skal du selvfølgelig ikke konsulteres næste gang du ønsker at blive behandlet med Restylane i denne klinik.
Lægelig indikation
Enkelte konsultationer og behandlinger foretages på lægelig indikation (ikke-kosmetisk) og følger andre regler og priser. Kontakt os herfor på tlf. 31 21 64 24.