IPL - Intens Pulseret Lys

Kvindeansigt

IPL - Intens Pulseret Lys

Fjerner pigmentpletter, karsprængninger og solskader

Hvad er IPL?

IPL er en metode til at behandle forskellige indikationer med lys fra en xenonplasmalampe.

Hvad er IPL velegnet til at behandle?

IPL benyttes efterhånden også i stigende grad til at behandle andre indikationer som f.eks.:

  • pigmenturegelmæssigheder, som såkaldte ”gammelmandspletter”, solskader, fregner mv.
  • vaskulære indikationer som f.eks. Rosacea, mindre karsprængninger, telangiectases og rødmosset hud
  • hudforyngelse og hudopstramning, også kaldet Photorejuvenation

Forskellige bølgelængder bruges til at nå forskellige dybder i huden og dermed til at behandle forskellige problemer.

Ansigt før og efter behandling for solskader

Solskader og rødme behandlet med IPL laser

Hvordan virker IPL?

Når lyset sendes igennem huden opfanges det af chromophorer, dvs. emner der er i stand til at opfange lys og omdanne det til varme. I huden vil dette være pigment og oxyhæmoglobin (den iltbærende komponent i blod). IPL kan derfor bruges til at fjerne karsprængninger.

Ansigt før og efter behandling for solskader

Før og efter behandling af solskader og rødme behandlet med IPL laser

Hvad er forskelle på IPL og laser?

IPL teknologien anvender et bredt spektrum af lyskilder med bølgelængder fra 515 til 1200nm. Fordelen ved at bruge et bredt spektrum af bølgelængder er, at lyset kan angribe forskellige men specifikke strukturer I huden modsat en laser som kun angriber en enkelt specifik struktur i huden.

Laserens fordel er at den kan være mere potent og er egnet til at ramme mere specifikke strukturer i huden end IPL.

Fordelen ved IPL at man med denne metode kan behandle meget store områder på huden og fjerne både kar, pigment og solskader samtidig.