Morpheus8 - en revolutionerende metode til effektiv hudopstramning
Morpheus8 - en revolutionerende metode til effektiv hudopstramning
Morpheus8 er en banebrydende, effektiv metode til at reducere slap og hængende hud. Resultatet er en opstrammet og udglattet hud med veldefinerede konturer. Behandlingen består i en kombination af mikro små nåle og radiofrekvens.
Om Morpheus8 behandlingsmetoden
Morpheus8 behandlingen består i en kombination af mikro små nåle og radiofrekvens, som arbejder dybere ned i huden end noget som helst andet hudopstrammende udstyr på markedet. Under behandlingen leveres energien, fra radiofrekvensen, via meget tynde nåle ned gennem hudens overflade, og når helt ned til de dybere hudlag.
Behandlingens evne til at nå ned til de dybere hudlag, gør det til en af de mest effektive hudopstrammende behandlinger på markedet. I videoen nedenfor kan du se, hvordan behandlingen foregår.
Efter behandlingen aktiveres kroppens egne ressourcer helt naturligt, kollagenproduktionen kickstartes, og du vil opleve en øget fasthed, volumen og elasticitet i huden.
De underliggende lag af huden udgør "byggestenene" til en smuk, kontureret krop og ansigt med en fast og fyldig hud. Med alderen mister huden desværre disse kvaliteter, og resultatet er en løs hud med rynker og tabt fylde. Denne situation kan heldigvis ændres med den banebrydende fraktioneret hudbehandling, Morpheus8, som stimulerer kollagenproduktionen i de underliggende lag af huden.
Ved at målrette behandlingen til de dybere hudlag vil "byggestenene", ved hjælp af Morpheus8 behandlingen, omorganisere sig selv i en naturlig anti-age proces.
Resultatet er en mere opstrammet og strålende hud samt veldefinerede konturer.
Morpheus8 - et langt bedre alternativ end Ultherapy
Ultherapy er en ultralydsbehandling, der efterhånden er blevet ret kendt i Danmark. Behandlingen sælges som et alternativ til plastikkirurgi, som en opstramning af huden, hvor effekten er et "naturligt" løft.
Vi tilbyder ikke behandlinger med Ultherapy i DermoCosmetic, fordi der simpelthen findes langt hurtigere, sikrere og mere effektive behandlingsformer, som f.eks. Morpheus8.
Fordelene ved Morpheus8
- Dyb og sikker fraktioneret behandling
- Særdeles ensartet effekt i huden
- Ingen eller minimal risiko for forbigående bivirkninger på huden pga. varmeenergien i apparatet
- Sikker på alle hudtyper (inkl. Hudtype VI)
- Lav risiko for hyperpigmentering (som ellers er en kendt bivirkning ved de fleste andre hudoptrammende behandlingsmetoder)
Hvilke områder kan behandles med Morpheus8?
Morpheus8 kan anvendes på alle områder af ansigtet og kroppen, som kan have gavn af en fornyelse, genopbygning og opstramning af den underliggende hud. Nogle af de mest populære behandlingsområder er den nederste del af ansigtet samt halsen. Morpheus8 er også velegnet til områder i ansigtet og på kroppen, som fremstår med rynker, misfarvninger eller ar fra akne.
Morpheus8 er ideel til hudopstramning af hele kroppen
Morpheus8 kan med sin nye teknologi nå helt ned til 7 mm. dybde. Grundet de 7 mm. nåle, er behandlingen eminent til steder på kroppen, hvor der samler sig større fedtdepoter. Behandling i de dybere vævslag har desuden vist sig at være yderst effektiv på cellulite.
Foruden at have en effektiv virkning på cellulite, aktiverer Morpheus8 kollagenproduktionen, remodellerer vævet, konturerer udseendet samt glatter og forbedrer den overordnet hudstruktur.
Hvad gør Morpheus8 til en unik hudopstrammende metode?
Morpheus8 er den første og eneste full-body teknologi til omformning og foryngelse af det underliggende fedtvæv i huden. Selv om apparatet påsættes udenpå huden, tilbyder Morpheus8 den dybeste fraktionerede teknologi, hvorved de dybe lag i huden rammes og der sker en omformning af kollagenet.
Når radiofrekvens kombineres med microneedling, dannes der ved behandling flere tusind mikro-kanaler i huden, der hvor vævet bliver opvarmet, hvilket stimulerer fibroblasterne til at danne kollagen og elastin, der opstrammer og udjævner huden.
Morpheus8 er godkendt af den amerikanske sundhedsmyndighed FDA
Behandlingen og udstyret er godkendt af FDA (USA's føderale fødevare- og lægemiddelmyndighed), der er den offentlige sundhedsmyndighed i verden, som stiller de nok skrappeste krav til laserudstyr. FDA har godkendt Morpheus8 som behandling til reduktion af fine linjer og rynker, til forbedring af hudtone og -tekstur og til at opstramme løs hud.
Kan alle behandles med Morpheus8?
Fordelene ved Morpheus8s "farveblinde" teknologi og dens unikke egenskaber er, at den kan benyttes på alle hudtyper - selv på personer med mørkere hud.
Hvor mange behandlinger skal der til for at opnå effekt?
Alt efter behandlingstypen og graden af slaphed og rynker i huden, skal du forvente, at det i gennemsnit er nødvendigt med 1-3 behandlinger for at opnå det ønskede resultat.
Gratis konsultation
Som ved alle behandlinger hos DermoCosmetic, tilbyder vi dig en gratis konsultation, hvor vi sammen finder ud af, om behandlingen er noget for dig. Du bliver vejledt grundigt af en specialuddannet Morpheus8 behandler, der også spørger ind til din sundhedstilstand.
Morpheus8 er en sikker og effektiv metode til følgende kosmetiske problemer:
- Løs eller hængende hud i ansigtet, på kæbelinjen, halsen og på kroppen
- Rynker og fine linjer i ansigtet, på halsen og decollete
- Løs hud og rynker under øjnene
- Akne ar
- Strækmærker i ansigtet eller på kroppen
- Misfarvninger i huden
Hvordan foregår en behandling med Morpheus8?
Selve behandlingen varer ca. 30 minutter. Behandlingen er enkelt, sikker og bedøvelsescremen minimerer et evt. ubehag under behandlingen. Din behandler sætter Morpheus8 applikatoren på din hud og udfører 3 passager på huden. De 24 nåle penetrerer hudvævet, og der sker således en koagulering af hudfedtet og sammentrækning af bindevævet og hudfedtet, der resulterer i en opstramning og udglatning af huden.
Hvilken reaktion i huden skal jeg forvente efter min Morpheus8 behandling?
Det er vigtigt at du ikke rører det behandlede område eller påsmører nogen form for creme o. lign. 12 timer efter behandlingen for at forhindre infektion i huden. I forbindelse med at du er til behandling, vil din behandler instruere dig nøje om, hvordan du skal behandle huden efter behandling.
Eftersom downtime ("ophelingstid") er minimal, kan du anvende makeup 1-2 dage efter behandlingen.
Du skal forvente at se mikro læsioner i huden i få dage efter behandlingen, og lidt rødme i huden er helt normalt i op til en uge efter, alt efter behandlingens omfang og styrke.
Hvor hurtigt kan jeg se resultater af Morpheus8 behandlinger?
De første synlige resultater vil vise sig indenfor nogle få dage, men typisk vil de mest mærkbare forandringer vise sig efter ca. 3 uger. Forbedringerne i huden vil fortsætte i op til 3 måneder efter en behandling.
Hvad skal jeg være opmærksom på efter en Morpheus8 behandling?
Du bør smøre det behandlede område med fugtighedscreme og undgå direkte soleksponering.
Vi anbefaler, at du anvender en god bredspektret solbeskyttelse. Ud over at reducere den fremtidige risiko for hudkræft, reducerer en god solcreme også forekomsten af nye rynker som bremser aldringsprocessen i huden.
Kan Morpheus8 kombineres med andre kosmetiske behandlinger?
Morpheus8 kan med fordel kombineres med andre behandlinger såsom f.eks. ikke-permanente fillere, semi-permanente fillere og toxiner.
Hvorfor hudlæge Erik René Obitz har valgt Morpheus8 til effektiv hudopstramning
Mange af DermoCosmetics kunder har gennem årene efterspurgt en effektiv metode til hudopstramning. Vores hudlæge Erik Obitz har derfor løbende undersøgt kvalitet og sikkerhed ved en række forskellige metoder og apparater, bl.a. indenfor ultralyd (HiFu, Ultherapy).
Indtil Morpheus8 har han ikke set nogen overbevisende metoder og resultater, og derfor har hudopstramning ikke været en tilbudt behandling hos DermoCosmetic. Nu har vi endelig fundet en hudopstramningsmetode, der har vist overbevisende og veldokumenterede resultater. Metoden er ny i Danmark, men er allerede meget populær i USA.
Book tid til en gratis Morpheus8 konsultation
Hvis du drømmer om en spændstig, fast og strammere hud, der ser naturlig ud, kontakt os allerede i dag for at booke tid til en gratis konsultation på tlf. 31 21 64 24 eller via info@dermocosmetic.dk
Behandling med Morpheus8 tilbydes i vores klinikker i København og Aalborg. Se hvordan du sammen med os, bliver den bedste udgave af dig selv, fast, tonet og opstrammet.