Erik Obitz
Dr. med.


man-fre 10-17

31 21 64 24

Online booking

Behandling af strækmærker

Bliv klogere på strækmærker og hvad der kan gøres for at reducere dem

Strækmærker udgør heldigvis ikke nogen sundhedsrisiko, men de kan være skæmmende for den enkelte og forhindre en i at vise andre sin krop. Mange, især unge i puberteten og unge mødre, giver udtryk for at strækmærkerne forhindrer dem i at leve det liv, de ønsker.

I dag findes der heldigvis metoder til at reducere strækmærker. I DermoCosmetic tilbyder vi effektive og sikre behandlinger af strækmærker med Fractional Laser Er: 1540 nm. Vi reducerer også især større strækmærker med mikro-needling ("dermaroller"). Har du f.eks. fået strækmærker ved graviditet eller ved vægtløftning og styrketræning, er micro-needling en rigtig god behandlingsmetode.

Strækmærker ses i huden som røde eller rosa farvede striber eller fordybninger i huden. Med tiden skifter strækmærkerne til at have en sølv skinnende hvid farve, der er lysere end din naturlige hudfarve. Det påvirkede område i huden fremstår ofte fordybet i forhold til den omkringliggende hud og er blødt at røre ved. Læs mere om strækmærker fra A-Z.

Strækmærker opstår ofte i forbindelse med en hurtig vægtøgning, f.eks. i forbindelse med puberteten, under en graviditet eller ved styrke- og vægttræning. Der sker en skade på huden, fordi huden strækkes for hurtigt, med den følgevirkning at de elastiske fibre i huden bryder ned. Strækmærker kan dog også opstå ved et hurtigt og kraftigt vægttab.