Om peelinger

Kvindeansigt

Om peelinger

Få netop den peeling, der passer præcist til din huds behov

Er peelinger noget for mig, og hvilken type peeling skal jeg vælge? Det spørger vores kunder ofte om. Med udgangspunkt i din hud og dine ønsker står vi parat til at guide dig til det helt rigtige valg. Som kosmetisk hudlægeklinik er vi eksperter i peelinger og vi er din garanti for højeste kvalitet og sikkerhed. Hos os vil du opleve, at vi sparer vi dig for dyre og ineffektive peelinger.

Vi har en peeling til et hvert behov og ønske.

Vi er eksperter i peelinger

Vi vejleder dig grundigt om typer af peelinger og om præcis hvilken type peeling, der vil passe bedst til din hud og ud fra dine ønsker og behov, så du opnår en optimal effekt af behandlingen. Vi kommer omkring følgende:

  • Hvilken hud type har du?
  • Hvilken slags hudproblemer, ønsker du at få udbedret?
  • Hvilken grad af forbedring i huden, forventer du at se efter peelingen / peelingerne
  • Hvor lang tid er du er parat til at bruge på at huden er helet efter peelinger (”downtime”)
  • Din huds tolerance overfor evt. bivirkninger

Hvilke resultater du kan forvente

Du kan forvente det bedste resultat i peelinger Danmark. Som kosmetisk hudlægeklinik med højeste ekspertise i peelinger er vi din garanti for sikkerhed og kvalitet. Du bliver altid behandlet af enten hudlæger eller specialuddannede sygeplejersker.

Hos DermoCosmetic tilbyder vi det bedste og største udvalg i virksomme peelinger. Lige fra de mildeste peelinger, der giver din hud glow uden down-time som bl.a. Retinol peeling og PRX-T33 peeling til de mest potente, som kun må udføres af hudlæger, og hvor du opnår en markant foryngelse og gennemgribende reparation af huden såsom TCA peeling.

En grundig vejledning i peelinger tilpasset din huds behov

Du er velkommen til en gratis konsultation, hvor vi tager os god tid til at lytte til dine behov og ønsker. Vi vejleder dig grundigt om de forskellige typer af peelinger og om præcis hvilken type peeling, der vil passe bedst til din hud, så du opnår det optimale resultat.

Ring allerede i dag og book en tid på tlf. 31 21 64 24.

I visse tilfælde vil vi foreslå at kombinere peeling med andre typer behandlinger og produkter fra Skinceuticals og NeoStrata, der supplerer din peelings effekt.

Hvilken type peeling passer bedst til mine behov og ønsker?
Her kan du danne dig et overblik:

Min huds situation Jeg ønsker Velegnet type peeling
• Begyndende alderstegn
• Manglende glød
• Ujævn hudfarve
• Udglatte begyndende alderstegn
• Glow - friskere og sundere udseende hud
• Mere jævn hudfarve/pigmentering
Retinol peeling
• "Træt" hud, manglende glød
• Sart hud
• Uens hudfarve, "pletter"
• Melasma
• Begyndende tab af hudvolumen
• Glow - friskere udseende hud
• Mere ensartet hudfarve (pigmentering)
• At kunne blive peelet hele året - også om sommeren
• Diskret forbedring af hudvolumen
PRX-T33 peeling
• Lettere tilfælde af akne og uren hud • Reduktion af akne og uren hud Salicylsyre peeling
Glycolsyre peeling
• Udbredt akne
• Ældet hud
• "Grov" hustruktur
• Forstørrede hudporer
• Reduktion af svær akne og akne ar
• Frisk og sund udseende hud
• Glattere hudstruktur med mindre synlige hudporer
• Forbedre min hud til TCA syre peeling
Jessner peeling
• Meget tydelige aknear
• Stærkt solskadet hud med tabt elasticitet, tydelige rynker og furer
• Markant foryngelse af en tydeligt ældet, solskadet "læderhud", hvor elasticiteten er forsvundet
• Reduktion af stærkt aknear præget hud
TCA syre peeling

Der findes flere typer kemiske peelinger, der er tilpasset forskellige udfordringer i huden

Peelinger kan reducere uregelmæssigheder i pigmentet i huden, øge dannelsen af de elastiske fibre i læderhuden, stimulere dannelsen af ny hud og grundsubstansen i huden, som binder væsken i huden.

Peelinger kan bruges ved akne, Rosacea, ar efter akne, fine rynker og pigmentforandringer.

I DermoCosmetic i København, Virum og Aalborg er det speciallæge og specialuddannede sygeplejersker, som udfører peelinger.

Vigtig beslutning før peeling
Det er vigtigt at du tager stilling til, hvor hurtigt du ønsker at se forbedringer i huden. Forbedringernes grad afhænger af hvordan du ser ud umiddelbart efter peelingen. Jo større effekt du ønsker, jo længere tid skal du være indstillet på at ophelingen tager (op til 2 uger).

Forskellige typer peelinger hos DermoCosmetic
Vi tilbyder alt efter dine ønsker og din huds situation:

Milde (overfladiske) peelinger:
Glykolsyre peeling- 20%, 35% og 50%
Retinol peeling (A-vitaminsyre derivat)
PRX-T33

Medium dybe peelinger:
Jessner peeling
Salicylsyre peeling

Dybe peelinger:
TCA peeling- den mest effektive middeldybe/dybe peeling til meget solskadet eller arret hud

Som kosmetisk hudlægeklinik er vi eksperter i peelinger.Vi vejleder dig grundigt om typer af peelinger og om præcis hvilken type peeling, der vil passe bedst til din hud og ud fra dine ønsker og behov, så du opnår en optimal effekt af behandlingen. Vi kommer omkring følgende:

  • Hvilken hudtype har du?
  • Hvilken slags hudproblemer, ønsker du at få udbedret?
  • Hvilken grad af forbedring i huden, forventer du at se efter peelingen / peelingerne
  • Hvor lang tid er du er parat til at bruge på at huden er helet efter peelinger (”downtime”)
  • Din huds tolerance overfor evt. bivirkninger

Hvor dybt går en peeling?

En meget overfladisk peeling
Udføres typisk hjemme af dig selv eller hos en kosmetolog. Resultatet heraf er begrænset, men kan give en fornemmelse af velvære og øget glow lige efter peelingen. Den begrænsede effekt skyldes, at en meget overfladisk peeling kun påvirker det absolut yderste lag af epidermis, den del af huden som ikke længere er ”levende”. Hos DermoCosmetic anvender vi ikke meget overfladiske peelinger, men kun de der virker dybere ned i hudens ”levende” lag og som derfor har en væsentlig større og bedre effekt.

En overfladisk peeling
Giver din hud en jævn og regelmæssig hudfarve, den kommer til at se glattere og mere frisk ud. Denne type peeling arbejder sig ned til det hudlag, hvor nye overhudceller skabes. I DermoCosmetic tilbyder vi overfladiske peelinger såsom Retinol peelinger, PRX-T33 (modificeret, mild TCA), salicylsyre peelinger og glykolsyre peelinger.

Ved en overfladisk peeling fjernes de overfladiske hudceller og uønsket pigment, der sættes gang i dannelse af overhudsceller, og de naturligt fugtbindende stoffer øges. Effekten heraf er, at det naturlige fugtindhold i huden stiger.

En middeldyb / dyb peeling
Middeldybe / dybe peelinger går et skridt videre. De fjerner overhuden og bevæge sig ned i den nederste del af læderhuden. Disse typer peelinger kan også formindske fine rynker og kreppet hud. Effekten er således både de samme som i den overfladiske peeling plus en markant rynkereduktion. Vælger du en TCA syre peeling, kan kraftige solskader og dybe ar efter f.eks. akne reduceres kraftigt.

Et godt resultat kræver som regel mere end én peeling, og ofte er det en klar fordel, at huden forbehandles i en kortere periode før første peeling og mellem peelingerne.

Hvornår må jeg ikke få en peeling?
Hvis du har forkølelsessår, betændt akne, nye operationssår eller andre sår i området. I forbindelse med første konsultation vil du få yderligere information om hvad der sker før, under og efter en peeling.

Forventet resultat af en peeling.
Et godt resultat kræver som regel mere end én behandling, og ofte er det en klar fordel, at huden forbehandles i en kortere periode før første peeling og mellem peelingerne. Resultatet er efter et par behandlinger med Jessner peeling eller TCA syre peeling en tydeligt glattere og friskere hud med færre fine rynker og en pænere hudtekstur.

I DermoCosmetic tilbyder vi også behandling af ar, rynker og solskader med fraktionreret Pico laser, Fractional laser Er: Glass 1540 nm, CO2 laser og IPL. Hvilken behandlingstype, der vil være den bedste til dig, kan vi bedømme i forbindelse med en konsultation.

Midlertidige bivirkninger og sideeffekter ved middeldybe og dybe peelinger
Bivirkninger og sideeffekter af en peeling afhænger af typen og styrken af peeling. Generelt gælder det, at jo mildere peelingen er, jo mindre risiko for bivirkninger. Ved en Retinol peeling er risikoen for bivirkninger f.eks. minimal.

Lige efter en middeldyb eller en dyb peeling er der generelt risiko for infektion, rødme og senere ar dannelse samt at huden efter peelingen bliver mørkere eller lysere, allergisk reaktion overfor den kemiske væske. For at minimere disse risici anvender vi udelukkende meget velafprøvede stoffer.

Selvom det er sjældent, er der risiko for midlertidig eller permanent farveforandring af huden på det behandlede område. Nogle har arvemæssigt større tendens til dette end andre. Risikoen for pigment fejl kan også øges ved indtagelse af P-piller eller graviditet efter behandlingen.

I meget sjældent tilfælde er der er risiko for grimme ar, især hos personer med tendens til dannelse af keloid ar eller anden uregelmæssig ar dannelse. Derfor behandler vi ikke personer, der har tendens til at danne keloid ar.

Der er risiko for infektion af enten bakterier, virus eller svampe. Infektion viser sig ved rødme, ømhed og hævelse af huden samt eventuel feber. Der er risiko for herpesudbrud, hvis man allerede har haft forkølelsessår før.