Nyt DermoCosmetic Akademi er åbnet

Kvindeansigt

Nyt DermoCosmetic Akademi er åbnet

DermoCosmetic har nu lanceret DermoCosmetic Akademi, hvor sygeplejersker og læger kan opnå uddannelse og træning i at udføre kosmetiske behandlinger, målrettet registrering hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

DC Akademi logo

DemoCosmetic Akademi er 100% fokus på at du mestrer behandlinger og lever op til krav fra Styrelsen for Patientsikkerhed

DermoCosmetic Akademi tilbyder et intensivt og grundigt uddannelsesforløb i Botulinum Toksin og ikke-permanente fillere målrettet registrering hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

I første omgang udbyder vi i efteråret 2019 et 6-dages uddannelsesforløb i behandling med Botulinum Toksin ("Botox") og Restylane (ikke-permanente fillere).

Vi har valgt at fokusere 100% på at sikre, at deltagerne kommer til at mestre disse behandlinger og teorien bag, og at de bliver kvalificerede til at kunne opnå registrering hos Styrelsen for Patientsikkerhed til at udføre behandlinger med Botulinum Toksin og ikke-permanente fillere.

Vejen til job eller start af egen klinik

Der er stadig flere sygeplejersker og læger, der ønsker en karriere indenfor den kosmetiske branche. Og der er samtidig stor mangel på dygtige behandlere på de fleste klinikker.

Superviseret behandling

Hudlæge Erik Obitz superviserer sygeplejerske Denise i ikke-permanent filler behandling

Samtidig kan det være særdeles svært at få job på en kosmetisk klinik, uden at man allerede i forvejen er registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed til at udføre behandlinger.

I dag findes der ikke nogen offentligt anerkendt uddannelse til kosmetisk sygeplejerske i Danmark, men med uddannelse og træning hos DermoCosmetic i hånden, bliver man kvalificeret til at behandle og at kunne opnå registrering.

DermoCosmetic er en anerkendt klinik i den kosmetiske branche, klinikken og hudlæge Erik René Obitz har ry for at stå for de højeste krav til kvalitet og sikkerhed i kosmetiske behandlinger.

Med et uddannelsesbevis fra DermoCosmetic Akademi, er chancerne for at opnå ansættelse som kosmetisk behandler eller starte egen klinik særdeles gode.

Undervisere på DermoCosmetic Akademi

DermoCosmetics hudlæge, Erik René Obitz underviser og superviserer deltagerne på uddannelsesforløbet. Der vil også være mulighed for at møde andre af DermoCosmetics dygtige Masterbehandlere i løbet af de 6 dage, forløbet varer.

Erik Obitz og Kristoffer Ruvang

Hudlæge Erik Obitz og sygeplejerske Kristoffer Ruvang

Dokumenteret undervisnings- og trænererfaring

På DermoCosmetic Akademi bliver du ikke blot undervist af nogle af de mest erfarne behandlere i Danmark, DermoCosmetic er også den eneste klinik herhjemme, der har hele 2 internationale trænere i Restylane (ikke-permanente fillere).

Hudlæge Erik René Obitz har mange års erfaring som underviser i kosmetiske behandlinger, og han har senest gennemgået det højeste niveau af mentortræning fra nogen af verdens dygtigste eksperter indenfor Restylane behandling. Han er international træner for firmaet Restylane Galderma.

Erik har undervist og trænet mange sygeplejersker og læger, som efterfølgende har opnå registrering hos Styrelsen for Patientsikkerhed, ligesom han også har stor erfaring i in-clinic undervisning af behandlere på de største klinikker herhjemme.

Kristoffer Ruvang er kosmetisk sygeplejerske og er oplært af Erik Obitz. Kristoffer er også international træner for Restylane Galderma. Det er kun ganske få at de dygtigste kosmetiske sygeplejersker, som bliver bedt om dette.

Yderligere information om uddannelsesforløbet

Uddannelsesforløbet i Botulinum Toksin ("Botox") og ikke-permanente filler starter i efteråret 2019. Læs om optagelseskrav, indhold af uddannelsen (undervisning og træning) samt pris og finansiering.

Kontakt os for yderligere information.