Discovery Pico laser til tatoveringsfjernelse

Kvindeansigt

Discovery Pico laser til tatoveringsfjernelse

Discovery Pico er den kraftigste og mest effektive laser til fjernelse af tatoveringer i verden. Samtidig er den skånsom og giver markant færre bivirkninger end ældre lasere. Pico teknologien betyder generelt færre behandlinger på kortere tid.

Tilmed fjerner vi flere tatoveringsfarver end de fleste, idet vi har suppleret Discovery Pico laseren med en Q-Switch Ruby 694 nm laser. Sorte, mørkeblå, røde, orange, lilla og brune tatoveringer kan nu alle fjernes. OBS! Denne behandling udføres kun i Aalborg og København.

Den nye Discovery Pico laser sammenlignet med de eksisterende lasere på markedet

De fleste lasere til tatoveringsfjernelse på det danske marked er gammeldags nano Q-Switch tatoveringsfjernelses lasere eller endnu ældre og dårligt fungerende lasere, der kun langsomt og alt for ofte uden effektive resultater og med bivirkninger bruges til at fjerne dine tatoveringer.

Formand for Dank tatovør Laug og hudlæge Dr. Med. Erik Obitz taler om den nyeste Discovery Pico laser teknologi til tatoveringsfjernelse

Den nye Pico teknologi i vores Discovery Pico laser mere end halverer den tid, det tager at fjerne tatoveringer og med langt større sikkerhed og minimale bivirkninger. Herudover kan vi fjerne næsten alle farver i tatoveringer.

Se her en sammenligning af lasere til tatoveringsfjernelse.

Discovery Pico laseren arbejder så hurtig, at hastigheden bliver målt i pico sekunder (en trillion-del af et sekund, eller tusind gange hurtigere end traditionelle Q-Switch lasere, der måles i nanosekunder). Med Pico teknologien opstår der mindre varme, mindre ubehag og mindre potentiale for bivirkninger.

Vores Pico laser nedbryder blækket i din tatovering billedeligt talt ikke blot fra kampesten til grus, men også fra grus til støvpartikler, så blækpartiklerne lettere kan bortskaffes af kroppens eget renovationssystem. Resultatet er færre antal nødvendige behandlinger og bedre muligheder for at gøre tatoveringen helt usynlig uden spøgelsesskygger.

Mere end 15 års eksperterfaring i laserbehandlinger

DermoCosmetic er en kosmetisk hudlægeklinik. Vi har mere end 15 års erfaring med potente laserbehandlinger og er eksperter i alle aspekter af hudbehandlinger. Det garanterer dig en tryg og sikker fjernelse af tatoveringer.

Vi har fulgt udviklingen i lasere til tatoveringsfjernelse nøje i flere år. Først nu med Discovery Pico laseren er vi som hudlæger overbeviste om, at teknologien er så sikker og effektiv, at vi tilbyder behandling i vores kosmetiske hudlægeklinik i København.

Vi tilbyder gratis konsultation for tatoveringsfjernelse i vores klinikker i København, Virum og Aalborg. Behandlingerne foregår i vores klinik i København og Aalborg.

Hurtig opheling, mindre ubehag

Discovery Pico er kendetegnet ved at sikre dig minimal smerte ved behandling og en særdeles hurtig opheling af huden efter en behandling.

I forbindelse med selve behandlingen sikres minimering af ubehag og evt. smerte, ligesom kølingen af huden under behandlingen virker ved i timerne efter behandlingen at begrænse hævelse og traume i huden.

Tatoveringsfjernelse på hånd, før og efter behandling

Tatovering fjernet på hånd med knap synlige spor af den oprindelige tatovering

Kortere behandlingsforløb fra start til slut og mindre risici for ar

Risikoen for skader på huden, f.eks. ar dannelse, er med Discovery Pico laseren markant lavere end med traditionelle Q-Switch lasere, og du kan hurtigere komme igennem et behandlingsforløb og opnå effektive resultater.

Det skyldes bl.a. at der kun behøver at gå 6 uger mellem dine behandlinger.

Hvordan foregår fjernelse af tatovering med Pico laser?

Laseren rettes mod det tatoverede område og giver ultrakorte lysimpulser, så huden omkring farvepigment-partiklerne undgår at blive varmet hårdt op og så det øverste hudlag ikke beskadiges.

Et kølingssystem reducerer det eventuelle ubehag ved behandlingen. Kølingssystemet fungerer under hele behandlingsforløbet, parallelt med at laserhovedet fjerner tatoveringspartiklerne i huden.

Modsat andre kølingsmetoder såsom kontaktkøling, cryogen spray eller ispakker, kan vores cooler anvendes både før, under og efter selve tatoveringsfjernelsen.

Huden på det behandlede område reagerer umiddelbart ved at få en hvid farve (”frosting”). Reaktionen skyldes, at der sker en fordampning af vand i overhuden, når farvekornene i tatoveringen eksploderer ved varmeudviklingen. Der kan undertiden komme små sår, hvis varmeudviklingen har været særlig høj.

Læs mere detaljeret om hvordan tatoveringsfjernelsen foregår.

OBS! Denne behandling udføres kun i Aalborg og København.

Sarah om tatoveringsfjernelse med Pico laseren:

Sarah om tatoveringsfjernelse med Pico laseren:

Sarah Ahle

Jeg fik min første behandling i sidste weekend og jeg kan slet ikke vente med, at jeg skal have den næste behandling. Pico laser kan varmt anbefales her fra. Du får en god og professionel behandling. Man bliver mødt med smil og dejlig velkomst. De er super skønne i klinikken!!

Sarah Ahle