Anbefaling fra Birgit Schrøder

Kvindeansigt

Anbefaling fra Birgit Schrøder

Birgit Schrøder

Birgit Schrøder

Jeg var rigtig ked af dybe rynker på kinderne
Efter flere år som rejseguide i Syden og med intens solbadning og solarie dyrkning, havde min hud i ansigtet for alvor taget skade. Jeg havde dybe rynker på kinderne og fået det man kalder "læderhud". Huden på mine kinder havde helt mistet sin elasticitet, og jeg var rigtig ked af at se mig selv i spejlet.

Jeg syntes, mine kinder lignede et skakbræt og at jeg så alt for gammel ud ift. hvordan jeg følte mig, og hvordan min hud så pæn ud andre steder, f.eks. på halsen og på brystpartiet.

Før jeg kom til DermoCosmetic havde jeg søgt hjælp på en anden klinik og var blevet behandlet med Botox og Restylane, men det hjalp ikke på hovedproblemet: Mine rynkede kinder. Mens jeg var på Mallorca, fik jeg anbefalet DermoCosmetic. Jeg bestilte tid til en konsultation, da jeg kom hjem.

Hudlæge Erik Obitz anbefaler TCA syre peeling
Da jeg stadig troede, at Botox og Restylane kunne være løsningen på mit problem, bare jeg fik det gjort hos en mere erfaren klinik, bestilte jeg tid hos DermoCosmetic, og jeg kom ind til en dygtig og venlig sygeplejerske, der straks kaldte på hudlæge Erik Obitz.

Det første Erik sagde var, at jeg var kandidat til en helt anden type behandling, nemlig en TCA syre peeling. Kun med denne type behandling, kunne min huds kvalitet for alvor blive forbedret, og jeg kunne slippe af med rynkerne på kinderne.

Jeg blev grundigt informeret om behandlingen, hvordan den foregår, hvad jeg skulle indstille mig på af smerter under behandlingen, og hvordan min hud forventeligt ville reagere i perioden efter behandlingen, indtil den var "helt på plads". Det ville blive en lang og tålmodighedskrævende proces, sagde Erik Obitz.

Jeg besluttede mig for behandling, og nu skulle min hud forberedes til TCA syre peelingen

Da jeg følte mig tryg efter al informationen og ved Erik Obitz, besluttede jeg mig for at prøve TCA syre peeling i DermoCosmetic. Jeg måtte nu ikke tage sol. Jeg fik en recept på A-vitaminsyre creme, som skulle forberede huden forud for behandlingen. Så forlod jeg klinikken med en skriftlig kundeinformation, hvor alt det, jeg var blevet fortalt, stod skrevet. Nu var jeg klar!

Hvordan min TCA syre peeling foregik, og hvad jeg oplevede
Selv om jeg havde dybe rynker og mistet elasticitet i huden, og at min hud nok skulle have en kraftig peeling, gik Erik Obitz forsigtigt til værks. Styrken i peelingen blev gradvist hævet, mens han holdt øje med, hvordan min hud reagerede. Det gjorde ondt, og vel var jeg nervøs. Jeg kan kun sige, at man skal være virkelig motiveret! Men ved hjælp af en stærk bedøvelse, gik det.

Fra jeg kom til jeg gik, tog det hele ca. 30 min. Det var skønt, det nu var overstået, og jeg var klar til at tage hjem og pleje mig selv. Jeg havde taget fri i 3 uger, og det passede meget godt med at min hud igen på det tidspunkt var helet op.

Jeg har tendens til rødme i ansigtet, og måske derfor var jeg lidt ekstra rød i ansigtet næsten et helt år efter behandlingen. Rødmen kunne jeg heldigvis dække med makeup. De eneste bivirkninger efter TCA syre peelingen, som Erik også havde forberedt mig på kunne opstår, var øget pigmentering et par steder. Det blev fjernet effektivt i DermoCosmetic efterfølgende.

Fantastisk resultat af TCA syre peeling – og kun efter 1 behandling!
Resultatet er SÅ godt! Det her helt overgået mine forventninger! Min hud er nu glat og spændstig igen for første gang efter mange år. Dem jeg kender spørger mig, hvad der er sket? De siger at jeg ser så frisk ud. Og at mit ansigt passer til min hals og decollete (hvor jeg ikke havde rynker). Faktisk har jeg ikke bare fået en flot hud igen: Nu kan man også se, at jeg faktisk har fylde i kinderne og har kindben!

Jeg kan kun på det varmeste anbefale TCA syre peeling hos hudlæge Erik Obitz i DermoCosmetic.

Birgit Schrøder, 20. maj 2019