Erfarne kosmetiske sygeplejersker søges til København

Kvindeansigt

Erfarne kosmetiske sygeplejersker søges til København

BESAT: Vi søger to nye kollegaer til vores klinik i København K., en fuldtids- og en deltidsstilling. Måske er du en af dem? Vi har travlt og har derfor brug for hjælp asap med jobstart 1. september 2023 eller før.

Siden 2005 har vi hos DermoCosmetic gjort vores kunder glade ved at hjælpe dem til et smukt, naturligt og friskt udseende. Det afspejler sig helt konkret i, at vi har branchens højeste kundetilfredshed.

Som kosmetisk sygeplejerske hos os, vil du opleve, at der god plads til at du kan udvikle dig i jobbet ud fra dine personlige ambitioner, kompetencer og initiativ. Vi har erfaring med at skræddersy stillinger til den enkeltes profil og drømme.

Behandler igang med injektionsbehandling

Æstetik, kvalitet og sikkerhed er den røde tråd i alt, vi beskæftiger os med i DermoCosmetic

Har vi gjort dig nysgerrig og kan du kende dig selv igen ift. nedenstående?

  • Du er klar til næste trin i din karriere – lære mere og måske samtidig forbedre dine lønforhold.
  • Du savner, at have tid nok til at give kunderne den service, som du ved gør kunderne tilfredse og giver dig en langt større arbejdsglæde.
  • Du ønsker, at arbejde i et tæt team med plads til at arbejde med det, du er bedst til.
  • Du har høje krav til dig selv og dit team, og du er uhøjtidelig og en ”walk-the-talk” person.
  • Du bidrager selv til et godt arbejdsmiljø.

Hvem vi er og hvad vi står for i DermoCosmetic

DermoCosmetic er et tæt og velfungerende team. Vi støtter hinanden og er parate til at give hinanden faglig sparring.

Vores ejer, kosmetisk speciallæge Erik Obitz, er en del af klinikkens hverdag og sikrer, at du og resten af teamet hele tiden er på forkant med udviklingen. Erik er injektionstræner i hele Norden, og på DC Akademi, hvor vi uddanner vi speciallæger og kosmetiske sygeplejersker.

Vi står i dag som en af de absolut fagligt stærkeste og mest erfarne kosmetiske klinikker, med et stort, men præcist udvalg af high-end kosmetiske behandlinger. Æstetik, kvalitet og sikkerhed er den røde tråd i alt, vi beskæftiger os med.

Receptionen i Hammerensgade

Indgangsparti til klinikken i København

Vores forventninger til dig

  • Super erfaren kosmetisk sygeplejerske, registreret hos STPS.
  • Minimum 3-4 års erfaring fra branchen indenfor injektionsbehandlinger (Botox og ikke-permanente fillere).
  • Det er en fordel hvis du kan udføre laserbehandlinger, primært hudforyngende behandlinger.
  • Det er en fordel hvis du er vant til at behandle kar på ben (sclerosering) og peelinger (med pH under 3).

Arbejdstid: 20-37 timer ugentligt

Arbejdssted: København og evt. Virum i mindre omfang.

Din personlige profil

Æstetik er lige dig, og du er kendt for at give en enestående kundeservice. Du er udadvendt, loyal og fagligt meget ambitiøs. Desuden er du en fleksibel teamplayer og bidrager selv aktivt til et godt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder dig:

  • Løn efter kvalifikationer – en attraktiv lønpakke baseret på dine kompetencer og erfaringer.
  • At blive en del af et professionelt og stærkt team med egen hudlæge (ejer).
  • En vigtig rolle i en af Danmarks mest veletablerede, fagligt ambitiøse og nytænkende klinikker.
  • En dagligdag med stort fokus på sikkerhed og kvalitet i behandlingerne.
  • Gode muligheder for faglig udvikling, spændende arbejdsopgaver og indflydelse på egen udvikling i jobbet.

Hvordan du søger stillingen

Send en email med din ansøgning og et CV til adm. direktør, Wenche Obitz på wob@dermocosmetic.dk. Vedhæft meget gerne et nyere foto af dig.

Vi glæder os til at høre fra dig!