Erik Obitz
Dr. med.


man-fre 10-17

31 21 64 24

Online booking

Injektionssygeplejerske til DermoCosmetic

Er du nyoplært eller vil du i gang med oplæring som injektionssygeplejerske til behandling med Botox / Vistabel og Restylane behandlinger? Det er en fordel med erfaring fra privat klinik og du skal være fleksibel mht. arbejdstid og -sted.

Update 12.02.2015: Stillingen er ikke længere opslået.

Vi har travlt og udvider nu med vores 4. klinik!

Derfor har vi brug for flere kollegaer, der kan hjælpe med injektionsbehandlinger (Botox / Vistabel og Restylane). Læs videre her, hvis du:

DermoCosmetic klinikken i Helsingør, interiør

DermoCosmetic klinikken i Helsingør

  • er ny-oplært injektionssygeplejerske, eller du drømmer om at blive det
  • er fleksibel i forhold til arbejdssted og -tid, og er du samtidig parat til at starte på deltid
  • har erfaringer fra ansættelse på privat klinik / anden relevant erfaring fra det private arbejdsmarked og har det godt med at sælge til kunder
  • har høje krav til dig selv – er du altid optaget af at gøre kunder / patienter tilfredse
  • er en positiv og energisk person, der brænder for dit fag og for nye udfordringer

Er du den rette person, er vi parate til at oplære dig i injektionsbehandlinger.

Vores nye kollega skal være karriereorienteret med hvad heraf følger af entusiasme, stort engagement i egen oplæring, og i at bidrage til udviklingen af klinikkerne DermoCosmetic.

Om DermoCosmetic

DermoCosmetic består af en række succesfulde kosmetiske hudlægeklinikker i fuld vækst med afdelinger i København, Virum og i Helsingør.

Vi er specialister i hudforyngelse og forskønnelse. I DermoCosmetic København og Virum behandler vi med Botox / Vistabel, fillere, laser og IPL samt dermaroller og peelinger.

DermoCosmetic medarbejdere, 9 fotos i komposition

Team DermoCosmetic

Om jobbet som injektionssygeplejerske hos DermoCosmetic

Du kommer i starten til primært til at have din gang i vores klinik i København og senere primært i Helsingør. Du bliver en central person i vores samlede team, hvor vi vægter faglig sparring højt. Vi er kendte for særdeles høj kvalitet i vores behandlinger, og derfor er det vigtigt at du som person matcher dette.

Dit arbejde består i at vejlede kunder i injektionsbehandlinger og gennemføre behandlinger med Botox / Vistabel og fillere (Restylane). Du vil fra starten af din ansættelse og løbende deltage i interne og eksterne kurser. Er du den rette person, har du store muligheder for at sætte dit fingeraftryk på udvikling af DermoCosmetic.

Hvad vi tilbyder dig

Et spændende job med fantastiske udviklingsmuligheder. Du vil få en central rolle i teamet, vi lægger stor vægt på at have et godt arbejdsmiljø med store muligheder for at alle kan bidrager til udvikling af klinikken. Vi forventer til gengæld at du også er en teamplayer.

Opstart

Hvis du ikke allerede er registreret som behandler med Botox / Vistabel og med ikke-permanente fillere hos Sundhedsstyrelsen, vil din oplæring finde sted i januar / februar 2015. Du vil være klar til at fungere som injektionssygeplejerske hos os herefter.

Arbejdstid

Deltid i starten med gode muligheder for udvidelse af timetal. Du skal være indstillet på at arbejde når kunderne er der, (indtil 18-19 i hverdage) og i weekender i Kurbadet. Vi er kun interesserede i ansøgere, der reelt er parate til at udvise denne fleksibilitet.

Løn

Ifølge kvalifikationer. Attraktiv lønpakke.

Kontakt

Klinikchef os på tlf. 31 21 64 24

Send os et par ord om dig selv og dine erfaringer til info@dermocosmetic.dk og vi kontakter dig hurtigt.