Sygeplejestuderende søges til job som kosmetisk sygeplejerske (BESAT)

Kvindeansigt

Sygeplejestuderende søges til job som kosmetisk sygeplejerske (BESAT)

BESAT: Drømmer du om at blive kosmetisk sygeplejerske når du er færdiguddannet, og er du på 7. semester (færdiguddannet til sommer) ? Så har vi et tilbud til dig, som er svært at afvise. Bliv en del af vores teams i København og Nordsjælland.

Om DermoCosmetic

I DermoCosmetic har vi i 15 år gjort vores kunder glade ved at hjælpe dem til et smukt og friskt udseende. Vi står i dag som en af de absolut fagligt stærkeste og mest erfarne kosmetiske klinikker med det største udvalg af high-end kosmetiske behandlinger. Æstetik, kvalitet og sikkerhed er den røde tråd i alt, vi beskæftiger os med.

Permanent hårfjerning ben

Som medarbejder hos os vil du opleve, at der god plads til at du kan udvikle dig i jobbet ud fra personlige ambitioner, kompetencer og initiativ. Vi er et tæt og velfungerende team - vi støtter og er alle parate til at give hinanden faglig sparring. Vores ejer, kosmetiske speciallæge Erik Obitz, er en del af klinikkens hverdag og sikrer, at vi hele tiden er på forkant med udviklingen.

Om jobbet

Vi søger lige nu en ny kollega, som skal lave hårfjerning hos os i vores klinikker i København og Virum et par gange om ugen. Da hårfjerning kun må udøves af registreret kosmetiske sygeplejersker, skal man tage et kursus inden man kan lave behandlingen, men dette hjælper vi dig med! Så du behøver altså ingen erfaring, du skal blot være smilende, imødekommende og kundeminded.

Oplæringen starter fra august, så du er klar til at behandle i september.

Du starter som sagt kun med at skulle lave hårfjerning, men hvis vi efterhånden kan se flere muligheder i dig, kan du blive oplært i andre behandlinger. Dette er altså en stor mulighed for dig som drømmer om at blive kosmetisk sygeplejerske, at komme ind i det rigtige miljø og skabe gode kontakter fra start.

· Arbejdstid: deltid

· Arbejdssted: København og Virum

Om din profil

Du er ung og klar på at lære og er opsat på at give en enestående kundeservice. Du er udadvendt, loyal og fagligt ambitiøs. Desuden er du fleksibel og en teamplayer, og så er du den, der bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder dig

  • At blive en del af et professionelt og stærkt team med egen hudlæge (ejer)
  • En vigtig rolle i en af Danmarks mest veletablerede, fagligt ambitiøse og nytænkende klinikker
  • En dagligdag med stort fokus på sikkerhed og kvalitet i behandlingerne
  • Gode muligheder for faglig udvikling og spændende arbejdsopgaver - Indflydelse på egen udviklingen i jobbet

Hvordan du søger stilling som kosmetisk sygeplejerske

Hvis dette lyder interessant, så send os en mail med din ansøgning og et billede af dig selv + CV til e-mail: wenche@dermocosmetic.dk

Har du yderligere spørgsmål til stillingen kan du ringe til Wenche på tlf. 30 53 87 38

Vi håber at høre fra dig!

- DermoCosmetic