Receptionist eller lægesekretær søges til DermoCosmetic København

Kvindeansigt

Receptionist eller lægesekretær søges til DermoCosmetic København

Opslået 18. september 2019: Vi er på udkig efter en dygtig og glad kollega, der brænder for kundeservice. Helt præcist er vi på udkig efter dig, som har en solid baggrund som receptionist i skønhedsbranchen eller fra privat lægepraksis.

Vi foretrækker en kollega, som er uddannet enten receptionist eller lægesekretær.

NB! Vi søger ikke en kollega, der drømmer om at blive behandler hos os.

DermoCosmetic hører til blandt Danmarks største og længst eksisterende kosmetiske speciallæge klinikker. Vi lever af at levere behandlinger af højeste kvalitet og sikkerhed udført af markedets absolut mest erfarne og dygtigste behandlere.

Om jobbet

Som vores nye receptionist / lægesekretær er du med til at sikre, at kundernes møde med os bliver en succes. Du er ofte den første, kunderne møder, når de ringer, og når de er gæster hos DermoCosmetic.

Receptionen i Hammerensgade

Receptionsområdet i DermoCosmetic klinikken i København

Du kommer til at arbejde tæt sammen med dine kolleger i receptionsteamet og med dine øvrige kolleger, som består af behandlere og ejere af klinikkerne i København og i Virum.

Kundeservice er det helt centrale omdrejningspunkt for næsten alle opgaver, der løses af receptionsteamet. Herudover har teamet ansvar for at løse andre vigtige opgaver, der "kitter" hverdagen sammen for os alle i klinikken.

Endelig får du ansvar for egne opgaver. Afhængig af din profil vil disse være indenfor administration eller rådgivning og salg af produkter.

Du skal være indstillet på at størstedelen af dit arbejdet består af kundeservice via telefon og mails samt at tage imod og servicere kunderne, mens de er vores gæster i klinikken.

Din arbejdstid vil være fordelt i vores åbningstid, så din vagtplan vil både dække tidlige og sene vagter samt 1 lørdag ca. hver 6. uge.

Vi tilbyder dig

  • Et spændende og varierende job
  • At være en del af et fagligt dygtigt team
  • Et godt arbejdsmiljø med imødekommende og hjælpsomme kollegaer
  • En central rolle i en af Danmarks mest veletablerede og fagligt stærke klinikker
  • Løn efter kvalifikationer
  • Provision af eget salg samt frynsegoder
  • Mulighed for en spændende jobudvikling
  • Deltids- eller fuldtidsansættelse efter kvalifikationer

Din personlige profil

Du er udadvendt og har altid et smil på læben, og du brænder for at give en ekstraordinær kundeservice. Du er dynamisk og har drive, samtidig med at du arbejder struktureret og har en god ordenssans.

Du føler dig godt tilpas med, at der ofte kan være et højt tempo. Du er typen, der naturligt har et godt overblik, og du holder hovedet koldt, når der er travlt. Disse erfaringer har du med dig fra dine tidligere jobs i privat servicevirksomhed eller på privat lægeklinik.

Du trives godt i teams, men du er også den, der selvstændigt tager ansvar for at løse egne opgaver.

Din faglige profil

  • Uddannet receptionist eller lægesekretær, joberfaringer indenfor servicevirksomhed eller privat speciallægeklinik
  • Taler flydende dansk og behersker dansk skriftligt på højt niveau
  • God til Office-pakken og Outlook og arbejder systematisk
  • Gerne erfaring med bookingsystemer
  • Erfaring med at løse lettere administrative opgaver
  • Har du erfaring med salg er dette en fordel

Arbejdssted

Arbejdsstedet er hos DermoCosmetic i København. Vi ligger 6 min. gang fra Østerport St. og 2-3 minutters gang fra Metro Marmorkirken.

Send os din ansøgning

Kan du kende dig selv i alt dette, så send os en mail med din ansøgning og dit CV. Vi har også brug for at du medsender et foto af dig.

Din ansøgning sender du til adm. direktør, Wenche Obitz: wob@dermocosmetic.dk

Vi afholder jobsamtaler løbende og ansætter hurtigst mulig, gerne til jobstart 1. oktober 2019 og senest 1. november 2019.


MØD DERMOCOSMETIC

Om DermoCosmetic

DermoCosmetic er en kosmetisk hudlægeklink, der tilbyder dig hudforyngelse og forskønnelse med veldokumenterede og sikre metoder.

Vi er kendte for personlig service, grundig rådgivning og høj lægefaglig ekspertise og etik.

Erik René Obitz
Melaine Ahle
Kristoffer Aas Ruvang
Denise Jacobsen
Cecilie Østberg
Mia Langberg Rasmussen
Wenche Obitz
Mia Asp
Hamsah Ashir
Maria Bobjerg