Vilkår for brug af websitet

Kvindeansigt

Vilkår for brug af websitet

Retningslinier, ophavsret, lovgivning og indhold du må kopiere

Når du besøger og bruger DermoCosmetics website (eller ’hjemmeside’ som nogle kalder det), accepterer du de vilkår for brug, som er beskrevet her. Kan du ikke acceptere disse vilkår, må du ikke bruge websitet.

Ejendomsret og ophavsret for indhold

Websitet og dets indhold ejes af DermoCosmetic v/Erik René Obitz. DermoCosmetic er en enkeltmandsvirksomhed registreret i henhold til dansk lov. Virksomheden har for tiden 10 medarbejdere og driver 3 kosmetiske lægeklinikker.

Alt indhold på DermoCosmetics website, herunder tekst, billeder, videoer, layout og logoer, er beskyttet af DermoCosmetics ophavsret, undtaget hvor andet er specifikt angivet.

Din brug af websitet og indhold du må kopiere

Indholdet på DermoCosmetics website er til din personlige og ikke-kommercielle brug.

Du må downloade og udskrive indhold fra DermoCosmetics website til din personlige brug, på betingelse af at du sikrer dig, at vilkårene beskrevet her i ’Vilkår for brug af websitet’ overholdes, herunder ophavsret og lovgivning.

Du må citere kortere tekster fra DermoCosmetics website, hvis du følger vores betingelser for at gøre dette. Se mere i afsnittet ’Indhold du må kopiere’.

Ellers må du ikke kopiere, gengive, uploade, videresende eller på anden måde distribuere indholdet af dette website, herunder tekst, billeder, videoer, layout og logoer, uden DermoCosmetics skriftlige tilladelse.

Du må heller ikke gengive indhold fra DermoCosmetics website på dit eget website, blog eller andre medier - heller ikke selvom det er til personlige, ikke-kommercielle formål.

Du er velkommen til at citere kortere uddrag af websitets tekstindhold, både til personlig, offentlig og kommerciel brug, hvis følgende betingelser overholdes:

  • Citatet er maksimalt nogle få linier, ikke over 50 ord
  • Citatet skal fremstå som et citat med angivelse af kilde (DermoCosmetic) og link til den webside på DermoCosmetics website, hvor citatet er hentet fra
  • Citatet må ikke tages ud af en kontekst eller benyttes på en måde, som kan misforstås

Tilsvarende er du velkommen til at gengive enkelte billeder og videoer fra DermoCosmetics website, hvis følgende betingelser overholdes:

  • Der benyttes tydelig tekst tæt ved billedet/videoen med angivelse af kilde (DermoCosmetic) og link til den webside billedet/videoen er hentet fra
  • Billedet/videoen må ikke tages ud af en kontekst eller benyttes på en måde, som kan misforstås

Såfremt disse betingelser ikke overholdes, er det et brud på ophavsretten.

Links til dette website

Du kan selvfølgelig frit linke til DermoCosmetics website, som du har lyst. Når du opretter links beder vi dig om at følge disse retningslinier:

  • Link til den specifikke relevante webside, ikke kun til forsiden af DermoCosmetic websitet
  • Brug relevant og meningsfuld linktekst, så dine besøgende kan se hvor linket fører hen
  • Brug gerne DermoCosmetics logo i dine links til DermoCosmetics website

Data du sender til os

Materiale eller information som du sender til os i form af emails, indlæg, kommentarer, spørgsmål eller andre data, tilhører DermoCosmetic.

DermoCosmetic kan frit bruge det materiale og information du sender, uden at du modtager betaling for det. Ønsker du at ændre eller fjerne allerede indsendt materiale, så kontakt os. Vi forbeholder os dog ret til ikke at imødekomme dit ønske om at ændre eller fjerne allerede indsendt materiale.

Personlige oplysninger

Information om hvilke oplysninger vi indsamler ved brug af vores webmedier og hvordan vi beskytter af dine personlige oplysninger, finder du i Privatlivspolitik for besøg på webmedier.

Ansvarsbegrænsning

Læs nærmere om vores ansvarsbegrænsning, herunder hvordan resultatet af de beskrevne behandlinger kan variere og om lovgivning.

Opdatering af disse vilkår

Vi forbeholder os ret til at ændre i disse ’Vilkår for brug af websitet’ uden varsel. Det er dit ansvar som bruger af websitet, at holde dig opdateret med de seneste vilkår for brug. Når vilkårene ændres, vil vi ligeledes opdatere datoen for ændringen.

Denne ’Vilkår for brug af websitet’ er sidst ændret 24. maj 2018.