Akne ar

Kvindeansigt

Akne ar

Få svar på de mest almindelige spørgsmål

Hvis du overvejer et starte en behandling af dine akne ar, har du sikkert en række spørgsmål. Du er selvfølgelig interesseret i at vide, hvilken behandlingsform, der virker bedst. Eller du vil vide, om du selv kan behandle dine ar hjemme. Her er de svar, som dermatologer (hudlæger) og dermatologiske sygeplejersker oftest stilles. Spørgsmål som vi dagligt får i DermoCosmetic:

Skal jeg lade mig behandle for akne ar?

Det er en personlig beslutning, som du selv skal træffe. Nogle mennesker oplever, at akne ar ødelægger deres livskvalitet. Andre oplever, at deres akne ar ikke er et problem, selv om de er lige så tydelige.

Kom til en gratis akne ar konsultation hos DermoCosmetic hvis du:

  • Ofte ønsker at du kunne blive fri for akne ar
  • Du oplever at dine ar begrænser dig i at date, få et job eller klare dig godt på anden vis
  • Du føler dig mere deprimeret eller har mindre selvtillid, end før du fik akne og akne ar
  • Du holder dig tilbage fra socialt samvær med andre, fordi du hele tiden tænker på andres (negative) reaktion på dine ar

De væsentligste fakta for at du kan beslutte dig om en akne ar behandling

For at du kan træffe beslutning om at søge behandling for dine akne ar eller ej, er en række fakta vigtige for dig.

Behandling af akne ar med Fractional Laser, før/efter

Akne ar (fordybede "boxcar scars") før-efter behandling med Fraktioneret Laser Er: Glass 1540 nm

Akne ar forsvinder ikke efter én behandlinger
Der skal flere behandlinger til, når akne ar skal formindskes. Behandlingen af akne ar skal gentages flere gange, og du skal forvente at der kan være en ophelingsperiode efter hver behandling. Længden heraf afhænger af behandlingsformen og af sværhedsgraden ved akne arrene.

Vigtigt at du har realistiske forventninger til resultatet af akne ar behandlingen
Behandlinger af akne ar i en hudlægeklinik, med det bedste udstyr, reducerer og forbedrer klart dine ars udseende. Det er dog urealistisk at forvente, at din hud kan komme til at se ud som før du fik ar. Klinikker, der lover at kunne "genskabe" din hud til tiden før akne arrene, taler ikke sandt.

Kan jeg blive behandlet for akne ar, hvis jeg stadig har akne?
For at du opnår det bedste resultat, skal din akne først behandles for at få den under kontrol. I DermoCosmetic kan vi hjælpe dig hermed, hvis du har mild akne eller moderat akne.

Har du en mere alvorlig og dyb akne, kan du først blive behandlet hos Hudlægerne i Virum (tlf. 45 85 75 15) med en henvisning fra din egen læge. Når aknen er under kontrol, kan vi i DermoCosmetic hjælpe dig med at holde aknen i skak og samtidig behandle din akne ar.

Akne ar på kind, før og efter behandling

Akne ar (fordybede) før-efter behandling med Fraktioneret Laser Er: Glass 1540 nm

Kan jeg få min akne ar behandlet, hvis jeg tager isotretinoin?
Nogle studier peger på, at behandling af akne ar mens man er medicineret med isotretinoin kan forværre arrene. I Hudlægerne i Virum kan du blive vejledt om, hvor længe du skal vente med at få behandlet akne ar, efter at du er ophørt med at tage isotretinoin. Det er bl.a. afhængig af den type behandling, du skal have for dine akne ar.

Hvorfor har jeg fået akne ar?
Nogle af os har større tendens til at danne ar end andre. Dermatologer har fundet ud af, at arvelighed spiller en stor rolle i udvikling af akne ar. Har du forældre eller andre i familien, som har akne ar, er der stor sandsynlighed for, at du også vil udvikle ar i forbindelse med akne. Hvis du har svær akne, har du under alle omstændigheder stor risiko for at udvikle akne ar.

Hvordan undgår jeg at få akne ar?
Det er ikke muligt at forudsige præcist, hvem der får akne ar. Derfor anbefaler dermatologer altid en tidlig indsats for at bekæmpe aknen. Det kan forhindre aknen i at udvikle sig til svær akne.

Jo mildere akne, jo mindre risiko for at du udvikler akne ar. Dette er især vigtigt for dig at være opmærksom på, hvis du har familiemedlemmer, som har svær akne. Venter du med at blive behandlet for svær akne, kan det lede til omfattende og dybe akne ar.

Kan jeg blive behandlet for akne ar uden operation eller laserbehandling?
En mild grad af fordybede akne kan ofte blive mindre synlig hvis der anvendes hudplejeprodukter, der indeholder glykol syre, retinol og C vitamin. Disse aktive ingredienser hjælper kroppen med at producere ny kollagen, der får huden til at blive fyldigere. Disse ingredienser findes i SkinCeuticals, der forhandles af DermoCosmetic.

Kan jeg selv behandle mine akne ar hjemme?
Tal med din dermatolog eller dermatologiske sygeplejerske hos DermoCosmetic, før du går i gang med selv at behandle dine ar.

Det er vigtigt, at du ikke forventer samme resultater af en akne ar hjemmebehandling som de resultater, en dermatologisk kosmetisk klinik kan levere. De aktive ingredienser eller teknologien i et hjemme apparat er ikke så stærke. Resultaterne vil ikke være så kraftige og længevarende.

Akne ar i pande, før og efter behandling med Dermaroller

Akne ar før-efter behandling med Dermaroller

Hvilken akne ar behandling er den bedste?
Der eksisterer ikke én behandlingsform, der er den bedste. Akne ar findes i forskellige former, typer og størrelser. De udvikler sig forskellige steder på kroppen. Nogle ar er dybe, andre er forhøjede i huden.

Der er flere former for akne ar behandling til forskellige typer af akne ar. Til dig med en mild form for akne ar eksisterer der flere forskellige løsninger. F.eks. kemiske peelinger og Laser Skinresurfacing.

Referencer:

  • Jacob CI, Dover JS, Kaminer MS. “Acne scarring: a classification system and review of treatment options.” Journal of the American Academy of Dermatology July 2001; 45: 109-17
  • Rivera AE. “Acne scarring: a review and current treatment modalities.” Journal of the American Academy of Dermatology October 2008; 59: 659-76
  • Zurada JM, Kriegel D, Davis IC. “Topical treatments for hypertrophic scars.” Journal of the American Academy of Dermatology December 2006; 55: 1024-31

Sigrid siger om behandling af akne og akne ar:

Sigrid siger om behandling af akne og akne ar:

Sigrid Haugaard

Da jeg hørte, at laser behandling og peelinger kunne hjælpe med både at reducere ar og urenheder, var jeg meget positiv med at komme igang. I en alder af 29 år har jeg endelig fået den hud/det ansigt, som jeg er tilfreds med, når jeg ser mit eget spejlbillede.

Sigrid Haugaard